Henrik Ibsens skrifter

Efterat jeg nu sidder inde med hele ​to ubesvarede breve fra Dig, tør jeg ikke længere give efter for min ​opsættelseslyst i brevskrivervejen, men sender Dig nogle linjer med hjertelig tak og hilsen. ​Brevet fra professor Nyblom besvarede jeg naturligvis straks, og i hvilken retning mit svar lød, kan Du selvfølgelig på forhånd vide. Jeg glæder mig meget til at vi ved ​den forestående højtidelighed skal få gå sammen; vi har jo også ​ ved tidligere anledning holdt skridt med hinanden på æresbevisningernes bane, ligesom jo vore veje forøvrigt både længe og hyppigt har løbet jævnsides.

​At udgive din oversættelse af «En arbejder» kan der altså ikke være tale om; når stykket nu, som jeg håber, kommer til ​opførelse her i Tyskland, så vil herr Jonas høste fordelen deraf; Du får intet. Jeg synes Du skulde benytte Dig af din personlige nærværelse hjemme til at rejse en alvorlig offentlig påtale af den nu bestående ​lovløse og beskyttelsesløse tilstand, hvorunder vi norske literater lider. – At Du så hurtigt fandt en god ​forlægger til den tyske udgave af storværket glæder mig meget, og jeg finder det vel betænkt at Du selv samtidig besørger en ​norsk udgave; thi, som sagerne nu står, vilde Du formentlig ikke kunne have forhindret nogen af vore literære røvere fra at gøre det for egen regning. Lad mig se Du raser over disse barbariske tilstande!

​I anledning af theaterforholdene har jeg besluttet at skrive noget, enten en ​forestilling til repræsentantskabet eller også en avisartikkel. Jeg kan forøvrigt umulig tro at de mennesker for alvor kan være dumme nok til at skille sig vid Josephson, der, hvad praktisk sagkyndighed angår, ikke på nogen måde vil kunne erstattes.

Vi er nu flyttet ind i vor nye bolig, Schelling-Strasse 30, 2. Etage, hvor vi finder os særdeles tilfreds og hvor jeg håber snart at skulle fuldføre ​mit nye arbejde. Dr: Schmidt ser jeg i denne tid ikke hver dag, dog temmelig hyppigt. Igår, lørdag, var jeg sammen med ham, Heyse og Carriere i ​ Achatz og havde således anledning til at overbringe dine hilsener temmelig friske og sender Dig de bedste genhilsener. Du har efterladt Dig oprigtige og trofaste venner hernede. ​Hvorvidt Heyse gør alvor af Upsalafærden ved jeg ikke med bestemthed; jeg bragte igår sagen på bane; lyst har han nok; men stadig kommer han tilbage til det spørgsmål hvorledes hans svage nerver og den stærke svenske ​banko vilde kunne forliges; jeg mente naturligvis at spørgsmålet kun kunde besvares ved et praktisk experiment. Vi får se, hvad han beslutter sig til; jeg skal visselig gøre mit bedste.

I ​«Krokodillen» spørges der jævnlig efter Dig. Dr: Grandaur beder Dig om en literær oplysning til brug for sin ​theaterhistorie: Hvad er ​«Hermann von Unna» for noget? Navnet er mig nok bekendt; men videre ved jeg ikke; jeg trode det var et tysk ridderskuespil; men Grandaur påstår at det er svensk og oversat på tysk af Abbé Vogler. Giv mig i al korthed de oplysninger, som kan opdrives; jeg har nemlig lovet ham at tilskrive Dig herom.

​Dine tilbageblevne i Gartenstrasse har vi i flytningsugen ikke set noget til, men håber at de befinder sig vel, og ser dem rimeligvis iaften. Fru Collet er kommen tilbage fra Rom. ​ Wergeland har udstillet et godt billede, ​sortklædt dame i en kirkestol. ​ Kronberg rejser til Italien. Forøvrigt alt omtrent ved det gamle.

Ja, kære ven, lev hermed så vel; om ikke før, så håber jeg vi træffes i Upsala!